Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. Som medarbejder i Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du er en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Det er noget af det, vi gerne vil vise dig på Region Hovedstadens LinkedIn-profil.
Gå ind på www.regionh.dk/job og læs mere om jobmulighederne.
Aarhus Universitetshospital er et internationalt anerkendt, højt specialiseret hospital og samtidig akuthospital for 320.000 borgere i Aarhus.
Hospitalet er den største arbejdsplads i Aarhus Kommune med sine 12.000 ansatte og byggeriet er på størrelse med Ribe by. Hospitalet har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet, hvis forskningsfaciliteter er integreret på hospitalet og med VIA University College, hvis campus er hospitalets nabo.
Aarhus Universitetshospital tiltrækker eksperter og forskere fra hele verden, og har årligt 3.000 elever og studerende. Hospitalet er kåret til Danmarks bedste 14 gange i 2007-2021 og igen i 2023.
Aarhus Universitetshospital blev i 2022 optaget som nye medlemmer af The European University Hospital Alliance (EUHA). Det er et netværk af nogle af Europas førende universitetshospitaler inden for behandling, uddannelse og forskning.
Ifølge en rangering af 2.200 hospitaler i det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek er Aarhus Universitetshospital det 19. bedste hospital i verden og nummer ni i Europa.
Mediet rangerer også verdens bedste hospitaler inden for digitalisering. Her er Aarhus Universitetshospital nummer 16 i verden og tredjebedst i Europa.
Den 3. januar 2000 åbnede Kognitiv Terapi Center Århus med det formål, at videreudvikle praktisk anvendelse af kognitive adfærdsterapeutiske metoder til behandling. Vores grundide er at hjælpe mennesker og sikre god behandling, dette på et videnskabeligt grundlag.
Centret har et omfattende program for uddannelse af personale i sundhedssektoren (læger, psykologer, plejepersonale, m.v.) og socialsektoren.
Uddannelsesprogrammet er suppleret med supervision for professionelle, psykologer, læger og andre personalegrupper. Herudover tilbydes terapi individuelt eller i grupper, for mennesker, som ønsker at bearbejde problemer med depression, angst m.v.
Centrets grundlæggere har været drivende kræfter i forbindelse med indførelse og udvikling af de kognitive metoder i sundheds- og socialsektoren i Danmark.
Kognitiv Terapi Center Århus består af en behandlingsafdeling for privatpersoner og en kursusafdeling for professionelle behandlere. Centret ledes af psykolog Christina Schlander.
Vi er beliggende i Aarhus midtby, men var de første mange år beliggende i Risskov. Centret har Monica Trærup, Karsten Abel, Lisbeth Jørgensen, Kristian Bech Arendt, Hjalti Jónsson og Tina Krog tilknyttet, som selvstændige psykologer. I vores sekretariat har vi Helle Kvist ansat.
Vi tilbyder behandling, undervisning, træning og supervision på et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. Vi har alle en grundig terapeutisk træning og er erfarne undervisere. Vores tilgang er kognitiv-integrativ, hvilket betyder, at vi konstant holder os ajour med og integrerer nye vidensbaserede metoder i vores behandling og kursustilrettelæggelse.