Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene. Teatret producerer scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet inden for skuespil, ballet, opera og klassiske koncerter. Teateret viderefører klassiske traditioner og udvikler den nutidige scenekunst til et bredt publikum. Det Kongelige Teater er fra 1748 og består i dag af tre huse: Skuespilhuset på Kvæsthusbroen, Operaen på Holmen og Gamle scene på Kongens Nytorv, som danner rammerne om balletten.
Det Kongelige Teater er en statsvirksomhed under Kulturministeriet, og ledes af en bestyrelse bestående af otte medlemmer. Teateret er arbejdsplads for omkring 1000 medarbejdere, med vidt forskellige faglige baggrunde. Herudover er Det Kongelige Teater også en uddannelsesinstitution for bl.a. balletdansere og operasangere. Det er en meget alsidig organisation med mange facetter, og hvor det hele går op i en enhed – kunsten.
Aarhus Teater har 5 faste scener; Store Scene med plads til ca. 700, Scala med plads til 285 og Studio & Stiklingen med fleksible scenerum og plads til mellem 80 og 100 publikummer. Der findes desuden en lille fleksibel scene i Scala Foyer. Ind imellem benyttes også andre af teatrets sale til teater, ligesom den lille scene som ligger i teatrets cafe, Cafe Hack.
Ved teatrets indvielse i 1900 var Store Scene husets eneste. Senere er først Studio og siden Scala og Stiklingen bygget til.
Der er indgang til alle scener fra Teatergaden
Odense Teater er Danmarks næstældste teater centralt beliggende i H.C. Andersens fødeby Odense. Med rødder tilbage til 1796 har Odense Teater således i over 200 år drevet professionel teatervirksomhed. I 1914 flyttede teatret til de nuværende lokaler i Jernbanegade.
Da Odense Teater er en landsdelsscene, er teatret forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.
Ud over de fire scener Store Scene, Værkstedet, Foyerscenen og Undergrunden, der ligger i Jernbanegade, råder teatret over Teatersalen i Odenses musik-, teater- og konferencehus Odeon.
Get contact details of over 700M profiles across 60M
companies – all with industry-leading accuracy. Sales and Recruiter users, try out our
Email Finder Extension.
Find business and personal emails and mobile phone numbers
with exclusive coverage across niche job titles, industries, and more
for unparalleled targeting. Also
available via our
Contact Data API.