Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene. Teatret producerer scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet inden for skuespil, ballet, opera og klassiske koncerter. Teateret viderefører klassiske traditioner og udvikler den nutidige scenekunst til et bredt publikum. Det Kongelige Teater er fra 1748 og består i dag af tre huse: Skuespilhuset på Kvæsthusbroen, Operaen på Holmen og Gamle scene på Kongens Nytorv, som danner rammerne om balletten.
Det Kongelige Teater er en statsvirksomhed under Kulturministeriet, og ledes af en bestyrelse bestående af otte medlemmer. Teateret er arbejdsplads for omkring 1000 medarbejdere, med vidt forskellige faglige baggrunde. Herudover er Det Kongelige Teater også en uddannelsesinstitution for bl.a. balletdansere og operasangere. Det er en meget alsidig organisation med mange facetter, og hvor det hele går op i en enhed – kunsten.
Et Live Nation partnerskab skaber værdi og sammenhørighed for et bredt publikum i stor skala. Et samarbejde mellem liveoplevelser og brands giver muligheden for at skabe et meningsfyldt engagement og relation med forbrugeren, partneren, kunden, mens denne føler sig allermest i live og tilstede.
Et eksklusivt netværk af danske og internationale virksomheder med værdiskaben og spændende fordele.
Live Nation er verdens førende selskab inden for liveunderholdning, og producerer årligt 30.000+ shows og 100+ festivaler på verdensplan for mere end 500 millioner tilskuere. Live Nation består af tusindvis af dedikerede medarbejdere og fagfolk indenfor liveunderholdning, og vores katalog dækker over store stadionkoncerter, små intimkoncerter, spektakulære shows, musicals og festivaler.
Aarhus Teater har 5 faste scener; Store Scene med plads til ca. 700, Scala med plads til 285 og Studio & Stiklingen med fleksible scenerum og plads til mellem 80 og 100 publikummer. Der findes desuden en lille fleksibel scene i Scala Foyer. Ind imellem benyttes også andre af teatrets sale til teater, ligesom den lille scene som ligger i teatrets cafe, Cafe Hack.
Ved teatrets indvielse i 1900 var Store Scene husets eneste. Senere er først Studio og siden Scala og Stiklingen bygget til.
Der er indgang til alle scener fra Teatergaden