Vi gør dig klogere på din bolig.
Vores formål er at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Hvert år søger over en million danskere råd og inspiration hos os, og mere end 200.000 af dem mener, at Videncentret Bolius har hjulpet dem i forhold til deres bolig.
Via vores hjemmeside, magasin, nyhedsbreve, sociale medier og andre platforme er vi hver dag i dialog med danskerne om deres boligdrømme og -udfordringer. Fordi vi er ikke-kommercielle og hverken sælger produkter eller ydelser, kan vi levere 100% uvildig rådgivning om alt det, danskerne har brug for at vide om boligen.
Videncentret Bolius er ejet af foreningen Realdania og er en del af deres filantropiske strategi om at fremme bedre boligmiljøer.
EjendomDanmark er den samlende brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Branchen understøtter flere end 137.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 161 mia. kr. om året.
Vi er organisationen, der sørger for, at ejendomsbranchens synspunkter bliver hørt i ministerierne og på Christiansborg. EjendomDanmark har et etableret netværk på den politiske scene i ind- og udland og et omfattende netværk af samarbejdspartnere på det danske og det internationale ejendomsmarked.
EjendomDanmark repræsenterer derudover medlemmerne i en lang række offentlige nævn, kommissioner og bestyrelser og er med til at udpege lægdommere til boligretten og repræsentanter til de kommunale huslejenævn.
Vi har en række veletablerede medier, som sikrer, at medlemmerne hurtigt og løbende bliver opdateret om udviklingen inden for brancherelevant lovgivning og praksis. Derudover udbyder vi et omfattende kursusprogram og uddannelser til branchen.