Vores historie begyndte i 1866, da Danmarks første brugsforening blev stiftet. Idéen var dengang - som den er i dag - at forbrugere, der indgår i et fællesskab, får bedre og billigere varer.
I dag har Coop Danmark mere end 2 millioner medlemmer og er en af Danmarks største detailkoncerner med som består af kæderne; SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen - hjem for vores stærke private labels Änglamark, Cirkel Kaffe, Irma, Coop & Xtra. Vi driver ca. 900 butikker over hele landet og vores +38.000 kolleger byder hver uge velkommen til mere end 7 millioner kunder.
Koncernen tilbyder et bredt udvalg af job- og karrieremuligheder, og vi inviterer dig til at være med i ambitionen om kvalitet, ansvarlighed og fællesskab.
Økologisk Landsforening er et i dansk sammenhæng enestående fællesskab for landmænd, virksomheder og forbrugere. Vi er samlet om at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer i overensstemmelse med foreningens værdigrundlag.
For os er økologi ikke blot et koncept, som landmændene og virksomhederne skal leve op til, fordi efterspørgslen er der. Det er derimod et spørgsmål om holdning til, hvordan produktionen bør foregå.
Foreningen mener, at økologisk landbrug og fødevareproduktion giver et renere miljø, bedre dyrevelfærd i landbruget og sundere fødevarer. Derfor skal vilkårene for de økologiske landmænd og forbrugere være bedre.
Økologisk Landsforening arbejder bl.a. for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernes adgang til økologiske fødevarer i butikkerne.
Frugtformidlingen skaber madevents, der giver VIDEN OM RÅVARER - GLÆDE VED BORDET.
Vi skaber opmærksomhed, involverer mennesker og formidler budskaber om mad, råvarer og sundhed.
Vi er i direkte kontakt med målgruppen og har altid en positiv og kreativ vinkel på budskabet. Lad os mødes ved skærebrættene: Vi skal have hænderne i råvarerne, smage, røre, dufte og dele.
Vores sundhedsbudskaber er altid lette at omsætte til hverdagens praksis. Vi tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger og sørger for at der er rig inspiration til sunde valg næste gang indkøbskurven og gryden skal fyldes.